GUAXS-nyheder efterår/vinter 2016 fra THE ARCHITECTS CHOICE

Fra midten af oktober lanceres efterårets og vinterens nyheder fra GUAXS hos The Architects Choice. Blandt nyhederne er der både helt nye serier og slibninger, men også kendte populære modeller som foreksempel serien Gournia, som nu kommer i den smukke farvekombination indigo/smokegrey. Glæd dig til nyhederne er klar i webshoppen. 

THE ARCHITECTS CHOICE_EFTERÅR_VINTER 2016_FORSIDE.jpg

GUAXS-nyheder forår/sommer 2016 fra THE ARCHITECTS CHOICE

Så er forårets og sommerens nyheder for 2016 på trapperne. De grønne og grå toner præger kollektionen, som er klar til levering i webshoppen fra 1. april. Nyhederne som er udvalgt af The Architects Choice for GUAXS, er en spændende blanding af klassiske serier i nye farver og helt nye former, som serien Panau, som lanceres i grå. Gå på opdagelse i webshoppen og nyd forårets nyheder imens vi går mod lysere tider.

Conditori La Glace

Jeg har i juletiden flere gange lagt vejen forbi La Glace for at se resultatet af mit arbejde med at renovere og udvide konditoriet, inde som ude. Jeg nyder at se travlheden, ligesom køerne vidner om, at kunderne fortsat holder af stedet og dets produkter. Selvfølgelig er æstetik og arkitektur i højsædet, når jeg påtager mig en opgave, men man må også holde sig for øje, at ikke kun bygherren skal være tilfreds, det skal kunderne også. Ofte renoverer og ombygger man jo for at videreudvikle sin eksisterende forretning, og derfor er det også vigtigt, at resultatet af arbejdet giver gode kundeoplevelser. For mig er det hele essensen af design- og renoveringsprojektet, som vi startede på i begyndelsen af 2015 og afsluttede til La Glace’s 145 års jubilæum den 8. oktober.

Det var med en vis ærefrygt, at jeg påtog mig opgaven med at redesigne, udvide og renovere københavnerklenodiet La Glace. Når man går i gang med sådan en opgave, er det helt afgørende, at sommerfuglestøvet, der giver sådan et sted sin magi, ikke forsvinder.  Derfor startede projektet også med en grundig undersøgelse af stedets historie, kortlægning af den særlige ånd på stedet samt kravene til nye funktioner. Sammen med bygherre, dykkede vi ned i de gamle arkiver og fandt inspirerende tegninger og gamle fotografier fra konditoriets historie. La Glace har løbende bygget om og tilpasset sig arkitektoniske stilarter alt efter tiden og dens mode. Det klassicistiske interiør fra slutningen af 1800-tallet er den periode, man i dag forbinder med det klassiske La Glace, og derfor tog vi udgangspunkt i den del af La Glace, da vi skulle designe det nye. Stilen er blevet rendyrket, og detaljer og ornamentik fra det gamle interiør er videreført i de nye afdelinger. En ting er interiøret, en anden vigtig udfordring var disponeringen af de nye kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde, for at sikre høj funktionalitet og arkitektonisk kvalitet i de nye rumligheder. Analyser af personalets arbejdsgange og kundernes flow, dannede grundlag for planløsningen, som fungerer optimalt i de kompakte rammer.

Resultatet kommer både personale og gæster til gode. Medarbejderne har fået bedre arbejdsforhold, da der er kommet mere plads mellem bordene, og gæsterne kan derfor serviceres bedre. Gennembrydningerne i etageadskillelsen har bundet de to etager sammen på en måde, så der både er skabt spændende rumlige kvaliteter og interaktion mellem funktionerne på de enkelte etager. Duften af nybagte vaniljekranse kan sammen med liflig snak sprede sig i hele konditoriet, og skabe en stemning, som man kun finder i La Glace.  

Foto © Conditori La Glace

En legendes genfødsel

Det legendariske luksushotel, Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København, gennemgik fra 2011-13 danmarkshistoriens største hotelrenoveringsprojekt. Hotellet har i sin mere end 260-årige levetid gennemgået en lang række om- og tilbygninger, og opnåede sit nuværende udseende i starten af 1900-tallet. 100 år senere, under ledelse af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møller, var jeg en del af rådgiverteamet, der førte "den hvide dame" tilbage til sin ledende position i Nordeuropa. Mit fokus var på designudvikling, detaljering og overordnet projektkoordinering for eksteriør samt væsentlige interiørelementer, som blev realiseret i tæt samarbejde med bygherre.

Facaden har efter renoveringen fået mere karakter med mørkegrønne vinduer, terrassedøre og porte og en køligere lys facadefarve. Gårdrummet over Palmehaven har fået ny identitet med nye altaner og udsyn til et nyt mansardtag. Stueetagen har øget sin transparens via elegant profilerede stålpartier i store formater. Historisk interiør som hovedtrappe, saloner og sale er nænsomt renoveret, for at opretholde de karakteristiske genkendelige træk for dem, hvor D'Angleterre er deres "home away from home". Et klassisk internationalt palæudtryk med moderne undertoner præger værelser og suiter. Korridorer, restaurant og øvrige fællesarealer er holdt i hvide og grålige toner, som kontrast til elementer af røget eg, sort marmor og varme metaller.

En legende er genfødt, og et helt særligt renoveringsprojekt står tilbage efter en lærerig rejse.

Foto © Hotel d'Angleterre & Heidi Lerkenfeldt

Interiør, struktur & geometri

Med blot en måned til jul har jeg samlet 10 af mine personlige favoritter til ønskelisten. Desværre gør prisen på David Chipperfields skænk nok, at det ønske ikke er helt realistisk, men man har jo lov at ønske! Produkterne er præget af en enkel geometri eller struktur, som i deres materialer og bearbejdning har et originalt og eksklusivt udtryk. Farvepaletten er præget af mørke og gyldne toner med lyse kontraster. Stilen kan betegnes som en kombination af italiensk vintage og dekadent minimalisme.

 1. Sea Veiw loungestol, Ceccotti Collezioni 2. Stoffet Chérie, Dedar 3. Gio Ponti Randaccio-spejl, Gubi 4. Single Bay skænk, David Chipperfield 5. Candy bowl, Lobmeyr 6. Palo gulvlampe, e15 7. Ito bakke, e15 8. Kulan-stage, Svensk Tenn 9. Cubistic Tall-vase, The Architects Choice 10. Sort marmor

1. Sea Veiw loungestol, Ceccotti Collezioni 2. Stoffet Chérie, Dedar 3. Gio Ponti Randaccio-spejl, Gubi 4. Single Bay skænk, David Chipperfield 5. Candy bowl, Lobmeyr 6. Palo gulvlampe, e15 7. Ito bakke, e15 8. Kulan-stage, Svensk Tenn 9. Cubistic Tall-vase, The Architects Choice 10. Sort marmor

Herskabslejlighed anno 2015

En historisk herskabslejlighed har gennemgået en gennemgribende transformation igennem de sidste 3 måneder. Oprindelige detaljer er blevet nænsomt renoveret og elementer fra tidligere renoveringer, i den over 100 år gamle lejlighed, er fjernet og erstattet af nye løsninger med respekt for stedets ånd og materialer.

Foto © Henrik Kjær Christiansen

GUAXS-nyheder efterår/vinter 2015 fra THE ARCHITECTS CHOICE

Efteråret og vinteren 2015 er præget af varme gyldne toner samt sort og grå. The Architects Choice har udvalgt en række unikke produktnyheder fra GUAXS, som nu kan bestilles og leveres fra oktober. Der er både klassikere i nye farvekombinationer, og helt nye modeller med slibninger der ikke er set tidligere. Gå på opdagelse i webshoppen og nyd efterårets nyheder.

Geometrisk & skulpturel belysning

10 gode bud på belysning som jeg har benyttet i flere af mine projektet, og som gang på gang viser sig at fungere godt i flere forskellige kontekster. Armaturerne er vellykkede eksempler på, at kombinationen af enkle geometriske former, kan skabe et skulpturelt element, som også er smuk og dekorativ, når lampen er slukket. Udtrykkene er tidsløse, selvom det ældste design går tilbage til 1920-erne. Materialerne er messing, marmor, opalglas og lakeret stål, som afspejler tidens interiørtendenser.

 1. IC LIGHTS F, Flos 2. Cloud19, Apparatus 3. Chipperfield w102, Wästberg 4. Snoppy af Achille & Pier Giacomo Castiglioni, Flos 5. PH 3½/3, Louis Poulsen 6. Serge Mouille Tripod 7. A_Light, Anour 8. Biagio af Tobia Scarpa, Flos 9. Tip off the tongue, Michael Anastassiades 10. Captain Flint, Flos

1. IC LIGHTS F, Flos 2. Cloud19, Apparatus 3. Chipperfield w102, Wästberg 4. Snoppy af Achille & Pier Giacomo Castiglioni, Flos 5. PH 3½/3, Louis Poulsen 6. Serge Mouille Tripod 7. A_Light, Anour 8. Biagio af Tobia Scarpa, Flos 9. Tip off the tongue, Michael Anastassiades 10. Captain Flint, Flos

Hotel Memmo Alfama, Lissabon

Jeg har kun haft en uges sommerferie pga. travlhed på kontoret. For at råde bod på det har jeg lagt lidt oplevelser ind i kalender til senere på året. En veninde fra Portugal har anbefalet et nyt og originalt hotel, beliggende i den gamle bydel Alfama, i hendes hjemby Lissabon. Min mand og jeg har nu booket et ophold i slutningen oktober og ved at nærstudere hotellets hjemmeside, har jeg fået følgende, og ret overbevisende, indtryk af stedet.

Hotellet Memmo Alfama åbnede i 2013, og er indrettet bag de gamle facader fra byhuse fra slutningen af 1800-tallet samt i en ny tilbygning. Interiøret benytter kun få elementer fra de historiske rammer, som skaber kontrast til de nye elementer. Udtrykket er lyst og minimalistisk, og møblerne har en fin kombination af enkel råhed og skulpturelle former, bl.a fra danske Fritz Hansen. Overordnet fremstår hotellets arkitektur og interiør som en vellykket blanding af tradition og fornyelse. En særlig besked til børnefamilierne; I må desværre vente med at medbringe ungerne, til der er over 16 år - en detalje som skulle sikre mod børneskrig ved poolen, men måske ikke mod ”vandbomber”.

Fortsættelse følger efter besøget! 

Foto © Hotel Memmo Alfama

Grå & gyldne toner

Et nyt renoveringsprojekt er i støbeskeen. En klassisk herskabslejlighed er ved at gennemgå en større transformation, hvor tidligere tiders detaljerigdom og kvaliteter i materialer bliver genfundet og opdateret. Jeg har samlet lidt inspiration fra projektet, som i den nærmeste fremtid vil blive afsløret her på siden. Jeg håber projektet skaber inspiration med sine kombinationer af moderne og klassisk i en grå farvepalet, som møder gyldne toner fra bl.a. messing, egetræsparketgulve og lys naturlæder.

 1. Campas Direction-skrivebord af Jean Prouvé, Vitra 2. Tæppe model Butterfly fra Nanimarquina 3. Vase fra The Architects Choice, model Bambola i sort 4. Gio Pontis Superleggera-stol fra Cassina 5. Arabescato Carrara marmor 6. Pouf capitonné fra De Padova 7. Carlo Scarpa-lampe for Venini 8. Kontorstol af Arne Jacobsen, model 3217 fra Fritz Hansen 9. Bordlampe model Chipperfield w102 fra Wästberg 10. Grå toner NCS S1500-N/S5000-N

1. Campas Direction-skrivebord af Jean Prouvé, Vitra 2. Tæppe model Butterfly fra Nanimarquina 3. Vase fra The Architects Choice, model Bambola i sort 4. Gio Pontis Superleggera-stol fra Cassina 5. Arabescato Carrara marmor 6. Pouf capitonné fra De Padova 7. Carlo Scarpa-lampe for Venini 8. Kontorstol af Arne Jacobsen, model 3217 fra Fritz Hansen 9. Bordlampe model Chipperfield w102 fra Wästberg 10. Grå toner NCS S1500-N/S5000-N

Givenchy på Avenue Montaigne

Netop hjemvendt fra Paris hvor jeg bl.a. kiggede forbi Joseph Dirand seneste projekt på Avenue Montaigne, hvor han har flere butiksindretninger på samvittigheden. Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Joseph Dirand og Givenchys kreative direktør, Riccardo Tisci.

I forhold til mange andre projektet af Joseph Dirand, har han her valgt at lade stedets eksisterende rustikke lofter blive og give dem en dominerende og vigtig rolle i projektet. Loftet stammer fra den bagerforretning, der oprindelig lå i stueetagen helt frem til 1980-erne og for de to kreative skabere, må opdagelsen af loftet have været et sandt scoop. Det stramme klassiske og velkendte monokrome Dirand-interiør får smukt modspil i det rå loft. Når man fokuserer på det øvrige interiør, opdager man hvordan kontrasterne dyrkes i samtlige overflader. Breccia Verde Carrara-marmoren på gulvet møder det polerede stål, den gyldne messing og den sorte lak med forskellige glanstrin på inventaret. Samtidig møder de massive egetræsparketgulve den grå vulkanske sten, Ceppo på væggene som suppleres med paneler af kraftig grå filt. En raffineret detalje ses i mødet mellem væggene og det originale loft. Her er der monteret en spejlbort på væggenes øverste del, der får loftet til at virke uendeligt og svævende.  

Interiøret har en meget høj finish og detaljeringsgrad, og det virkede som om personalet var meget tilfredse med deres nye opgivelser. Som kunde oplever man en spændende sekvens af velproportionerede rumligheder med varierende materialer og med gode displaymuligheder af Givenchys produkter. Et yderst vellykket projekt fra Dirand & Tisci.

The-Architects-Choice-Givenchy-Paris-Joseph-Dirand-02.jpg

Foto © Givenchy

Nyheder efterår/vinter 2014 fra The Architects Choice

Så er nyhederne klar for efterår/vinter 2014. Som noget nyt kan bordlamperne fra GUAXS nu også bestilles på The Architects Choice. Vær opmærksom på at der til hver lampe, altid findes to farvekombinationer på skærmen, som er inkl. i prisen. Den nye serie Manakara fik en meget varm modtagelse på den netop afholdte Maison & Objet-messe i Paris. Serien rummer et fad, to vaser samt en fyrfadsstage og findes i farverne opal og smokegrey. Udvalget af produkter i den populære mørkegrønne farve, også kaldet dark steelgrey, er udvidet med både serien Belly og Cubistic.

Så nyd de mange nyheder og husk, der er stadig gratis levering i hele Storkøbenhavn.

Foto © The Architects Choice

En særlig baggård i Geneve

Er netop hjemvendt fra en inspirerende rundrejse i Schweiz med fokus på moderne arkitektur. I Geneve stødte jeg på dette fascinerende gård- og trapperum set fra et boligbyggeri af Sergison Bates Architects. Jeg har jo en svaghed for moderne arkitektur, når den formår at tilpasse sig historiske omgivelser på en underspillet og samtidig kontrastfuld måde. Det sker i dette projekt, som er præget af en helt særlig stemning, som man måske skal være en lidt nørdet arkitekt som mig, for at kunne se skønheden i?  

Læs mere om projektet her: www.sergisonbates.co.uk

Foto © Henrik Kjær Christiansen

Das Stue i Berlin

At Berlins nye luksus boutique-hotel hedder Das Stue, altså Stuen på dansk, er ikke noget tilfælde. Den historiske bygning fra 1938-40 var nemlig oprindeligt den danske ambassade, dog kun frem til 1943, men forblev på  danske hænder frem til 1978. Navnet er samtidig rammende for den amosfære der præger stedet, som har en hyggelig statelig stemning, idet det er lykkedes at forene den nyklassisistiske arkitektur med et kontrastfuldt moderne og mere afslappet interiør. Bygningen er tegnet af arkitekt Johann Emil Schmidt, som også har tegnet Berlins førende stormagasin KaDeWe.

Hotellet er beliggende i det gamle ambassadekvarter ved Tiergarten i nærheden af de nordiske ambassader. Flere af de 79 værelser og suiter, som varierer i størrelse fra 20-390 m², har direkte udsigt mod parken. Desværre er værelsernes indretning af spanske LVG arquitectura ikke så stilsikre, som fællesarealerne af interiørdesigner Patricia Urquiola, hvor særligt foyeren, restauranten Cinco og bibliotektet skal fremhæves. Den store kunstsamling som hotellets ejer råder over, er blev en vigtig del af indretningen i hele huset, og så benytter Das Stue samtidig de skønne vaser fra GUAXS.

Se mere på www.das-stue.com

The-Architects-Choice-Das-Stue-Berlin-03.jpg
The-Architects-Choice-Das-Stue-Berlin-04.jpg

Foto © Das Stue

Herreværelse de LUXE

I september-nummeret af magasinet RUM har du mulighed for at se, hvordan jeg har renoveret og indrettet vores lejlighed på Frederiksberg. Fotograf Line Klein og stylist Sofie Brünner har fanget en række stemningsfulde motiver fra boligen, som gennemlevende en grundig totalrenovering med stor respekt for ejendommens oprindelige arkitektur.         

The_Architects_Choice_Herreværelse_deluxe_09.png

Foto © RUM & Line Klein

Sammlung Boros - en kunstsamlers private bunker

I 1942 blev Reichsbahnbunker Friedrichstraße opført i Berlin og benyttet som tilflugtssted under byens bombeangreb fra de Allierede. I tiden efter 2. Verdenskrig havde bunkeren en omtumlet tilværelse, og blev bl.a.brugt som banan-lager, diskotek og senest udstillingssted, indtil Christian Boros køber den i 2003. Reklamemanden gik i gang med en gennemgribende transformation fra nedslidt bunker til rammen for sin private kunstsamling og bolig med hjælp fra arkitektfirmaet Realarchitektur. Selvom renoveringen af bunkeren har været omfattende, er den udført med stor respekt for den særlige stemningsfulde betonstruktur. Kun få steder er de tykke dæk og vægge fjernet, for at skabe fleksible udstillingsrum. Den imponerende højloftede penthouselejlighed med omkransende terrasse, er inspireret af værker af arkitekterne Tadao Ando og Mies van der Rohe. Fremvisning af kunstsamlingen, som rummer værker fra 1990 og frem, kan arrangeres via hjemmesiden, hvor det også er muligt at læse mere om den aktuelle udstilling. www.sammlung-boros.de

IMG_0223.JPG
The-Architects-Choice-Sammlung-Boros-01.jpg
The-Architects-Choice-Sammlung-Boros-02.jpg
The-Architects-Choice-Sammlung-Boros-03.jpg
IMG_0227.JPG
IMG_0207.JPG
IMG_0208.PNG

Foto © Realarchitektur & www

David Shrigley og India Mahdavi indtager Sketch i London

Institutionen Sketch i London har netop åbnet deres gallery restaurant med hele 239 værker af den engelske kunstner David Shrigley, som vi kender herhjemme fra Galleri Nicolai Wallner. Interiøret er skabt af India Mahdavi, som i dag har eget kontor i Paris, og som inden arbejdede syv år for Christian Liaigre som kunstnerisk leder. Hun er kendt for sine utallige interiørprojekter for private kunder, for Claridges i London og hende seneste samarbejde med Joseph Dirand på hotellet L'Apogée Courchevel, som du kan læse mere om her på bloggen.

De to kunstneres arbejder er efter min mening perfekt forenet i dette projekt. Shrigleys originale naive stregtegninger, som har en god blanding af humor og alvor, taler smukt sammen med Mahdavis univers, som både rummer klassiske og feminine elementer, men også noget moderne og sprælsk. Bestil bord via www.sketch.uk.com  

The-Architects-Choice-Sketch-David-Shrigley-01.jpg

Foto © Sketch

Grand Hotel i Milano

Det legendariske luksushotel kunne sidste år fejre 150 års jubilæum. Det blev markeret med en gennemgribende renovering, som med respekt for stedets oprindelige arkitektur og interiør, har ført Grand Hotel de et Milan tilbage i toppen af prestigefyldte hoteller. Bertazzoni-familien, som igennem tre generationer har ejet hotellet, hyrede det lokale Dimore Studio med stifterne Emiliano Salci og Britt Moran i front, til at stå for renoveringen. De har efter min menig formået på bedste vis, at blande eksisterende møbler og interiør med nyt, så det giver et originalt og nutidigt udtryk med gode referencer til stedet historie. Læs mere på www.grandhoteletdemilan.it

Foto © Dimore Studio & Grand Hotel et de Milan