Den smukkeste restaurant i Paris, La Société

De berømte Costes brødre står bag denne skønne restaurant, som er tegnet af den franske arkitekt Christian Liaigre.

Alt ved dette sted er gennemført til mindste detalje. Personalet sødt, opmærksomt, smukt! Indretningen yderst smagfuld. Kontrast, kunne være temaet i indretningen som er præget af mørklakerede træpaneler, som møder lyse vægflader. Lyse marmordetaljer som møder varme chokoladebrune træsorter. Udtrykket er på samme tid både klassisk og moderne.

De udvalgte kunstværker, som er med til at forstærke den eksklusive stemning i lokalet, er af bl.a. Peter Lindbergh, Mathieu Lévy og Sara Pavriau. Alle værker er i både farver og materialer udvalgt, så de på smukkeste vis supplere og forstærker indretningen. Og maden! Ja, den er lige så skøn og smuk som rummet og stedets gæster. Prøv morgen, middag eller aften. Dette sted er et sandt must for livsnydere! www.restaurantlasociete.com

4 Place Saint-Germain des Prés, 75006 Paris

The Architects Choice-La Société foto1.JPG
The Architects Choice-La Société foto3.JPG
The Architects Choice-La Société foto4.JPG
The Architects Choice-La Société foto8.jpg
The Architects Choice-La Société foto7.jpg