Monsieur Bleu, Palais de Tokyo i Paris

Den franske arkitekt, Joseph Dirands, første restaurantprojekt i Paris har navnet, Monsieur Bleu. Placeringen er i det måske mest kreative og underholdende museum for samtidskunst i Paris, Palais de Tokyo. Restauranten som åbnede i maj i år har en skøn terrasse med udsigt til Eiffeltårnet og et interiør der ligger smukt i forlængelse af Dirands tidligere projekter. Stilen er som altid kendetegnet ved at være en smagfuld kombination af moderne og klassiske elementer i en underspillet stilren sammenstilling. Tonerne i projektet er en kombination af den neutrale sort/hvide-skala, der møder de skønne grønne toner i den karakteristiske Connemare marmor, som forstærkes af de polstrede stole og sofaer med fløjl og plys i samme nuancer. Af yderligere elementer kan nævnes de store spejlflader og forgyldte døre og vægelementer. De store skulpturelle lysekroner er af Michel Boyer. www.palaisdetokyo.com   www.monsieurbleu.com 

MonsieurBleu3.jpg
MonsieurBleu1.jpg
MonsieurBleu2.jpg
MonsieurBleu4.jpg
MonsieurBleu8.jpg
MonsieurBleu5.jpg
MonsieurBleu7.jpg
MonsieurBleu6.jpg

Fotograf © Adrien Dirand