Paul Smith Shop, 11 Albemarle Street, Mayfair, London

A6 Architects har skabt en utraditionel facade til den netop nyåbnede Paul Smith forretning i Londons Mayfair-kvarter, som på bedste vis skaber relation mellem Brandet Paul Smith og den byhistoriske kontekst og arkitektur. Den nye facade i stueetagen er skabt i støbejern, som er et kendt materiale fra byens inventar, men som sjældent ses så massivt på en eksklusiv butiksfacade. Støbejernets ubehandlede overflade skaber en smuk rustik kontrast til den bemalede eksisterende murede overfacade på det klassiske georgiske byhus, som er fra det 18. århundrede. De støbte mønstre i jernfacaden er inspireret af teksturer og vævetekniker i Paul Smiths tekstiler og rummer samtidig små ”skæve” indslag med motiver fra Smiths univers. Det grafiske cirkelmønster, som gentages i hele facadens længde, skaber en optisk kompleksitet som forstærkes af skyggerne som sollyset skaber i relieffet. Et smukt og originalt projekt som skal opleves på næste London visit.

Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_2.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_0.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_1.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_4.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_3.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_7.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_8.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_5.jpg

Fotograf © A6 Architects