GUAXS-nyheder forår/sommer 2016 fra THE ARCHITECTS CHOICE

Så er forårets og sommerens nyheder for 2016 på trapperne. De grønne og grå toner præger kollektionen, som er klar til levering i webshoppen fra 1. april. Nyhederne som er udvalgt af The Architects Choice for GUAXS, er en spændende blanding af klassiske serier i nye farver og helt nye former, som serien Panau, som lanceres i grå. Gå på opdagelse i webshoppen og nyd forårets nyheder imens vi går mod lysere tider.

Conditori La Glace

Jeg har i juletiden flere gange lagt vejen forbi La Glace for at se resultatet af mit arbejde med at renovere og udvide konditoriet, inde som ude. Jeg nyder at se travlheden, ligesom køerne vidner om, at kunderne fortsat holder af stedet og dets produkter. Selvfølgelig er æstetik og arkitektur i højsædet, når jeg påtager mig en opgave, men man må også holde sig for øje, at ikke kun bygherren skal være tilfreds, det skal kunderne også. Ofte renoverer og ombygger man jo for at videreudvikle sin eksisterende forretning, og derfor er det også vigtigt, at resultatet af arbejdet giver gode kundeoplevelser. For mig er det hele essensen af design- og renoveringsprojektet, som vi startede på i begyndelsen af 2015 og afsluttede til La Glace’s 145 års jubilæum den 8. oktober.

Det var med en vis ærefrygt, at jeg påtog mig opgaven med at redesigne, udvide og renovere københavnerklenodiet La Glace. Når man går i gang med sådan en opgave, er det helt afgørende, at sommerfuglestøvet, der giver sådan et sted sin magi, ikke forsvinder.  Derfor startede projektet også med en grundig undersøgelse af stedets historie, kortlægning af den særlige ånd på stedet samt kravene til nye funktioner. Sammen med bygherre, dykkede vi ned i de gamle arkiver og fandt inspirerende tegninger og gamle fotografier fra konditoriets historie. La Glace har løbende bygget om og tilpasset sig arkitektoniske stilarter alt efter tiden og dens mode. Det klassicistiske interiør fra slutningen af 1800-tallet er den periode, man i dag forbinder med det klassiske La Glace, og derfor tog vi udgangspunkt i den del af La Glace, da vi skulle designe det nye. Stilen er blevet rendyrket, og detaljer og ornamentik fra det gamle interiør er videreført i de nye afdelinger. En ting er interiøret, en anden vigtig udfordring var disponeringen af de nye kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde, for at sikre høj funktionalitet og arkitektonisk kvalitet i de nye rumligheder. Analyser af personalets arbejdsgange og kundernes flow, dannede grundlag for planløsningen, som fungerer optimalt i de kompakte rammer.

Resultatet kommer både personale og gæster til gode. Medarbejderne har fået bedre arbejdsforhold, da der er kommet mere plads mellem bordene, og gæsterne kan derfor serviceres bedre. Gennembrydningerne i etageadskillelsen har bundet de to etager sammen på en måde, så der både er skabt spændende rumlige kvaliteter og interaktion mellem funktionerne på de enkelte etager. Duften af nybagte vaniljekranse kan sammen med liflig snak sprede sig i hele konditoriet, og skabe en stemning, som man kun finder i La Glace.  

Foto © Conditori La Glace

Interiør, struktur & geometri

Med blot en måned til jul har jeg samlet 10 af mine personlige favoritter til ønskelisten. Desværre gør prisen på David Chipperfields skænk nok, at det ønske ikke er helt realistisk, men man har jo lov at ønske! Produkterne er præget af en enkel geometri eller struktur, som i deres materialer og bearbejdning har et originalt og eksklusivt udtryk. Farvepaletten er præget af mørke og gyldne toner med lyse kontraster. Stilen kan betegnes som en kombination af italiensk vintage og dekadent minimalisme.

 1. Sea Veiw loungestol, Ceccotti Collezioni 2. Stoffet Chérie, Dedar 3. Gio Ponti Randaccio-spejl, Gubi 4. Single Bay skænk, David Chipperfield 5. Candy bowl, Lobmeyr 6. Palo gulvlampe, e15 7. Ito bakke, e15 8. Kulan-stage, Svensk Tenn 9. Cubistic Tall-vase, The Architects Choice 10. Sort marmor

1. Sea Veiw loungestol, Ceccotti Collezioni 2. Stoffet Chérie, Dedar 3. Gio Ponti Randaccio-spejl, Gubi 4. Single Bay skænk, David Chipperfield 5. Candy bowl, Lobmeyr 6. Palo gulvlampe, e15 7. Ito bakke, e15 8. Kulan-stage, Svensk Tenn 9. Cubistic Tall-vase, The Architects Choice 10. Sort marmor

Geometrisk & skulpturel belysning

10 gode bud på belysning som jeg har benyttet i flere af mine projektet, og som gang på gang viser sig at fungere godt i flere forskellige kontekster. Armaturerne er vellykkede eksempler på, at kombinationen af enkle geometriske former, kan skabe et skulpturelt element, som også er smuk og dekorativ, når lampen er slukket. Udtrykkene er tidsløse, selvom det ældste design går tilbage til 1920-erne. Materialerne er messing, marmor, opalglas og lakeret stål, som afspejler tidens interiørtendenser.

 1. IC LIGHTS F, Flos 2. Cloud19, Apparatus 3. Chipperfield w102, Wästberg 4. Snoppy af Achille & Pier Giacomo Castiglioni, Flos 5. PH 3½/3, Louis Poulsen 6. Serge Mouille Tripod 7. A_Light, Anour 8. Biagio af Tobia Scarpa, Flos 9. Tip off the tongue, Michael Anastassiades 10. Captain Flint, Flos

1. IC LIGHTS F, Flos 2. Cloud19, Apparatus 3. Chipperfield w102, Wästberg 4. Snoppy af Achille & Pier Giacomo Castiglioni, Flos 5. PH 3½/3, Louis Poulsen 6. Serge Mouille Tripod 7. A_Light, Anour 8. Biagio af Tobia Scarpa, Flos 9. Tip off the tongue, Michael Anastassiades 10. Captain Flint, Flos

Grå & gyldne toner

Et nyt renoveringsprojekt er i støbeskeen. En klassisk herskabslejlighed er ved at gennemgå en større transformation, hvor tidligere tiders detaljerigdom og kvaliteter i materialer bliver genfundet og opdateret. Jeg har samlet lidt inspiration fra projektet, som i den nærmeste fremtid vil blive afsløret her på siden. Jeg håber projektet skaber inspiration med sine kombinationer af moderne og klassisk i en grå farvepalet, som møder gyldne toner fra bl.a. messing, egetræsparketgulve og lys naturlæder.

 1. Campas Direction-skrivebord af Jean Prouvé, Vitra 2. Tæppe model Butterfly fra Nanimarquina 3. Vase fra The Architects Choice, model Bambola i sort 4. Gio Pontis Superleggera-stol fra Cassina 5. Arabescato Carrara marmor 6. Pouf capitonné fra De Padova 7. Carlo Scarpa-lampe for Venini 8. Kontorstol af Arne Jacobsen, model 3217 fra Fritz Hansen 9. Bordlampe model Chipperfield w102 fra Wästberg 10. Grå toner NCS S1500-N/S5000-N

1. Campas Direction-skrivebord af Jean Prouvé, Vitra 2. Tæppe model Butterfly fra Nanimarquina 3. Vase fra The Architects Choice, model Bambola i sort 4. Gio Pontis Superleggera-stol fra Cassina 5. Arabescato Carrara marmor 6. Pouf capitonné fra De Padova 7. Carlo Scarpa-lampe for Venini 8. Kontorstol af Arne Jacobsen, model 3217 fra Fritz Hansen 9. Bordlampe model Chipperfield w102 fra Wästberg 10. Grå toner NCS S1500-N/S5000-N

Givenchy på Avenue Montaigne

Netop hjemvendt fra Paris hvor jeg bl.a. kiggede forbi Joseph Dirand seneste projekt på Avenue Montaigne, hvor han har flere butiksindretninger på samvittigheden. Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Joseph Dirand og Givenchys kreative direktør, Riccardo Tisci.

I forhold til mange andre projektet af Joseph Dirand, har han her valgt at lade stedets eksisterende rustikke lofter blive og give dem en dominerende og vigtig rolle i projektet. Loftet stammer fra den bagerforretning, der oprindelig lå i stueetagen helt frem til 1980-erne og for de to kreative skabere, må opdagelsen af loftet have været et sandt scoop. Det stramme klassiske og velkendte monokrome Dirand-interiør får smukt modspil i det rå loft. Når man fokuserer på det øvrige interiør, opdager man hvordan kontrasterne dyrkes i samtlige overflader. Breccia Verde Carrara-marmoren på gulvet møder det polerede stål, den gyldne messing og den sorte lak med forskellige glanstrin på inventaret. Samtidig møder de massive egetræsparketgulve den grå vulkanske sten, Ceppo på væggene som suppleres med paneler af kraftig grå filt. En raffineret detalje ses i mødet mellem væggene og det originale loft. Her er der monteret en spejlbort på væggenes øverste del, der får loftet til at virke uendeligt og svævende.  

Interiøret har en meget høj finish og detaljeringsgrad, og det virkede som om personalet var meget tilfredse med deres nye opgivelser. Som kunde oplever man en spændende sekvens af velproportionerede rumligheder med varierende materialer og med gode displaymuligheder af Givenchys produkter. Et yderst vellykket projekt fra Dirand & Tisci.

The-Architects-Choice-Givenchy-Paris-Joseph-Dirand-02.jpg

Foto © Givenchy

Das Stue i Berlin

At Berlins nye luksus boutique-hotel hedder Das Stue, altså Stuen på dansk, er ikke noget tilfælde. Den historiske bygning fra 1938-40 var nemlig oprindeligt den danske ambassade, dog kun frem til 1943, men forblev på  danske hænder frem til 1978. Navnet er samtidig rammende for den amosfære der præger stedet, som har en hyggelig statelig stemning, idet det er lykkedes at forene den nyklassisistiske arkitektur med et kontrastfuldt moderne og mere afslappet interiør. Bygningen er tegnet af arkitekt Johann Emil Schmidt, som også har tegnet Berlins førende stormagasin KaDeWe.

Hotellet er beliggende i det gamle ambassadekvarter ved Tiergarten i nærheden af de nordiske ambassader. Flere af de 79 værelser og suiter, som varierer i størrelse fra 20-390 m², har direkte udsigt mod parken. Desværre er værelsernes indretning af spanske LVG arquitectura ikke så stilsikre, som fællesarealerne af interiørdesigner Patricia Urquiola, hvor særligt foyeren, restauranten Cinco og bibliotektet skal fremhæves. Den store kunstsamling som hotellets ejer råder over, er blev en vigtig del af indretningen i hele huset, og så benytter Das Stue samtidig de skønne vaser fra GUAXS.

Se mere på www.das-stue.com

The-Architects-Choice-Das-Stue-Berlin-03.jpg
The-Architects-Choice-Das-Stue-Berlin-04.jpg

Foto © Das Stue

Herreværelse de LUXE

I september-nummeret af magasinet RUM har du mulighed for at se, hvordan jeg har renoveret og indrettet vores lejlighed på Frederiksberg. Fotograf Line Klein og stylist Sofie Brünner har fanget en række stemningsfulde motiver fra boligen, som gennemlevende en grundig totalrenovering med stor respekt for ejendommens oprindelige arkitektur.         

The_Architects_Choice_Herreværelse_deluxe_09.png

Foto © RUM & Line Klein

David Shrigley og India Mahdavi indtager Sketch i London

Institutionen Sketch i London har netop åbnet deres gallery restaurant med hele 239 værker af den engelske kunstner David Shrigley, som vi kender herhjemme fra Galleri Nicolai Wallner. Interiøret er skabt af India Mahdavi, som i dag har eget kontor i Paris, og som inden arbejdede syv år for Christian Liaigre som kunstnerisk leder. Hun er kendt for sine utallige interiørprojekter for private kunder, for Claridges i London og hende seneste samarbejde med Joseph Dirand på hotellet L'Apogée Courchevel, som du kan læse mere om her på bloggen.

De to kunstneres arbejder er efter min mening perfekt forenet i dette projekt. Shrigleys originale naive stregtegninger, som har en god blanding af humor og alvor, taler smukt sammen med Mahdavis univers, som både rummer klassiske og feminine elementer, men også noget moderne og sprælsk. Bestil bord via www.sketch.uk.com  

The-Architects-Choice-Sketch-David-Shrigley-01.jpg

Foto © Sketch

Grand Hotel i Milano

Det legendariske luksushotel kunne sidste år fejre 150 års jubilæum. Det blev markeret med en gennemgribende renovering, som med respekt for stedets oprindelige arkitektur og interiør, har ført Grand Hotel de et Milan tilbage i toppen af prestigefyldte hoteller. Bertazzoni-familien, som igennem tre generationer har ejet hotellet, hyrede det lokale Dimore Studio med stifterne Emiliano Salci og Britt Moran i front, til at stå for renoveringen. De har efter min menig formået på bedste vis, at blande eksisterende møbler og interiør med nyt, så det giver et originalt og nutidigt udtryk med gode referencer til stedet historie. Læs mere på www.grandhoteletdemilan.it

Foto © Dimore Studio & Grand Hotel et de Milan

French Connection af danske ELLE Decoration

En af mine ynglingsfotografer, Line Klein, har sammen med stylist Nathalie Schwer skabt en stemningsfuld serie for danske Elle Decoration. Vasemodellerne Belly XL og Mathura M fra The Architects Choice er i fint selskab med bl.a. produkter fra Oliver Gustav, The Apartment, The Rug Company og Royal Copenhagen.

Fotograf © Line Klein for ELLE Decoration

L'Apogée Courchevel af Joseph Dirand & India Mahdavi

I december 2013 åbnede det 5-stjernede L' Apogee Courchevel i de franske Alper. Projektet er efter min mening en overbevisende kombination af det bedste, som fransk kultur og natur kan præsterer. Stedet må være det ultimative valg for det segment, der tiltrækkes af sublim moderne æstetik, lækker gourmet, velvære og selvfølgelig gode sneklædte pister.

L' Apogee Courchevel har 53 rummelige suiter og værelser, én penthouse-suite og en 5-stjernet skihytte/chelet. Maden er kokken Franck Feriutti ansvarlig for i de forskellige afslappede restauranter og barer. Spa med jacuzzi, indendørs swimmingpool, fem behandlingsrum og frisør dækker gæsternes behov for velvære og afslapning.

Arkitekt Joseph Dirand, som blandt andet er kendt for Balmains boutique, restaurant Monsieur Bleu i Paris samt Cholé's nye koncept, har sammen med interiørdesigner India Mahdavi tegnet samtlige møbler og interiørs lige fra værelser til restauranter, til det private chalet og stolene ved pejsen. De har skabt et elegant og moderne design, der samtidigt er blødt, behageligt og hjemligt. Selvom deres stilarter er forskellige, har de sammen formået at skabe ét udtryk for hotellet, som familier kan vende tilbage til i generationer.

Bestil et ophold og læs mere på www.lapogeecourchevel.com

The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_01.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_03.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_06.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_05.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_08.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_15.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_12.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_14.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_10.jpg

Foto © L'Apogée Courchevel 

4 loungestole med skulpturelle konstruktioner

I indretningsopgaver kan et par loungestole være et både funktionelt, smukt og endda skulpturelt tiltag for rummet. De kan være et supplement til en sofa der mangler et par siddepladser eller de kan fungere alene som en uformel siddeplads med en god udsigt. Jeg har samlet 4 eksempler på kompakte loungestole, som jeg synes på smukkeste vis forener konstruktion, æstetik og godt håndværk.

 Brabo af Vincent Van Duysen for Gaiger

Brabo af Vincent Van Duysen for Gaiger

 Brabo af Vincent Van Duysen for Gaiger

Brabo af Vincent Van Duysen for Gaiger

 LC1 af  Le Corbusier, Jeanneret, Perriand for Cassina                      

LC1 af Le Corbusier, Jeanneret, Perriand for Cassina                     

 LC1 af  Le Corbusier, Jeanneret, Perriand for Cassina     

LC1 af Le Corbusier, Jeanneret, Perriand for Cassina    

 PK22 af Poul Kjærholm for Fritz Hansen

PK22 af Poul Kjærholm for Fritz Hansen

 PK22 af Poul Kjærholm for Fritz Hansen

PK22 af Poul Kjærholm for Fritz Hansen

 Serie 3300 af Arne Jacobsen for Fritz Hansen

Serie 3300 af Arne Jacobsen for Fritz Hansen

 Serie 3300 af Arne Jacobsen for Fritz Hansen

Serie 3300 af Arne Jacobsen for Fritz Hansen

Interiør af Dimore Studio

Amerikaneren Britt Moran og italieneren Emiliano Salci er duoen bag Dimore Studio, som har base i Milano. De to herrer, som har en fortid som art directors og grafiske designere, mødte hinanden på et hotel-projekt i Shanghai og har siden udarbejdet på en række internationale interiør-projektet. Dimore Studio har en helt enestående evne for at skabe stemningsfulde interiørs, som formår at blande et moderne formsprog med antikke og rustikke elementer, så de sammen fremstår unikke og tidsløse. Dimore Studio mestre ikke blot kombinationen af form, og deres farvesammensætninger og mix af strukturer i overflader og materialer er inspirerende og gennemførte.

Mit første møde med Dimore Studio var i Paris i 2012, da de havde indrettet en stemningsfuld hall og et arbejdsværelse i Artcurials palæ, sammen med bl.a. Joseph Dirand og Pierre Yovanovitch, som del i en AD interieurs-udstilling. Et fantastisk udstillingskoncept som jeg vil fortælle om senere på bloggen. Billederne er bl.a. fra parrets private lejlighed og kontor i Milano, som konstant er under forandring og bliver flittigt brugt som lokation i produktkampagner for div. producenter som bl.a. Flexform og BB.

Dimore Studio er udnævnt til Designers Of The Year 2014 på Maison & Objet-messen i Paris og afslører i deres videointerview, at de i øjeblikket arbejder på et projekt i København. Det bliver spændende at se, hvem der har allieret sig med det talentfulde makkerpar?

The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Brera-01.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Solferino-01.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Solferino-05.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Brera-03.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Solferino-02.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Solferino-04.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Brera-04.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Brera-02.jpg
The-Architects-Choice-Dimore-Studio-Solferino-03.jpg

Foto © Dimore Studio

BozarthFornell Architects

Når jeg udvælger emner til min blog, repræsenterer projekterne for det meste et interessant møde mellem to modsætninger i form af f.eks. materialer, fysisk form eller historisk byggestil. Kontrasterne i et projekt, som skaber spændinger og giver det liv og kant, kan løses på mange niveauer og med forskellig styrke.

Arkitekten og møbelsnedkeren Andreas Bozarth Fornell fra Stockholm arbejder i et moderne og enkelt univers med brug af rene linjer og former, og mestrer at skabe smagfulde kontraster med udgangspunkt i materialer, farver og strukturer.

Han startede eget kontor i 2010 og er kendt for sine butikskoncepter for svenske Acne, herunder også forretningen i København. Senest er franske Sandro kommet på kundelisten. Læs mere om BozarthFornell Architects på http://bozarthfornell.com

The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-01.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-09.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-06.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-02.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-03.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-05.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-07.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-08.jpg

Foto © Bozarthfornell Architects

St. Moritz Kirken i Augsburg efter John Pawson

30 km. nordvest for München ligger byen Augsburg. Som mange tyske byer under 2. Verdenskrig led den skæbnen at blive sønderbombet af De Allierede. Kirken St. Moritz har en historie der går over 1000 år tilbage i tiden og har gennemgået en lang række af transformationer. Se de gamle arkivbilleder, som viser rummet i hovedskibet før og efter bombningen.

Nu har den britiske arkitekt John Pawson for alvor "ryddet op" og gennemført et renoveringsprojekt, der har taget udgangspunkt i de oprindelige rumligheder, som nu fremstår i deres reneste form med nyt inventar, som smukt understøtter det enkle udtryk. Det er et meget radikalt og modigt projekt, som menighedsrådet har realiseret. Resultatet er efter min mening meget vellykket. De oprindelige rumligheder skaber en direkte forbindelse til fortiden sammen med de religiøse og historiske elementer. Nye som gamle elementer kommer mere i fokus i de enkle rammer, som signalerer en ny æra i kirkens historie.

The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-01.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-06.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-03.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-04.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-14.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-02.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-08.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-15.jpg

Fotograf © Gilbert Mccarragher

The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-10.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-11.jpg
The-Architects-Choice-john-pawson-st-moritz-church-12.jpg

Foto © Arkivbilleder

Eric Schmitt

Franskmanden Eric Schmitt er født i 1955 i Toulouse og flyttede siden til Paris. I 1997 forlod han metropolen med sin familie for at flytte til landet ved de smukke Fontainebleau skove, hvor han samtidig etablerede sit atelier.

"Jeg kan opsummere mit arbejde som følge af den arkitekt jeg aldrig vil være, billedhuggeren jeg næsten blev og designeren jeg ikke er" Sådan beskriver Eric Schmitt sine intentioner med de mange arbejder, som rummer en lang række eksklusive objekter, møbler, belysning og arkitektoniske projekter i form af bl.a. trapper og pejse samt mindre landskabsopgaver. Han følger den klassiske franske tradition med dekorativ kunst i et moderne elegant udtryk med brug af klassiske materialer i sublim forarbejdning.  Hans nummererede objekter sælges i gallerier eller skabes på bestilling.  

Mit kendskab til Eric Schmitt kommer fra hans lange samarbejde med kollegaen Christian Liaigre, hvor han har skabt unikke møbler og detaljer. Jeg har udvalgt en række arbejder, som efter min mening repræsenterer hans originale formgivning, materialevalg og spændvidde i udtryk. Hans brug af patineret bronze og jern samt natursten er uovertruffen!  Se mere på http://www.ericschmitt.com

The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog1.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog2.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog4.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog3.jpg

Foto © Eric Schmitt

Viabizzuno, arkitekternes darling!

Viabizzuno er på verdensplan blandt de mest anerkendte virksomheder inden for arkitektonisk belysning og de har et imponerende bredt sortiment. Hvad der efter min mening gør den italienske producent interessant, er deres mulighed for at udvikle skræddersyede armaturer og belysningsløsninger til særlige projekter i tæt samarbejde med arkitekterne. Selvom man ikke behøver være et verdensnavn, som Jean Nouvel, John Pawson eller Peter Zumthor, hjælper det nok, hvis produktløsningen senere skal indgå i Viabizzunos faste sortiment!

En god case på et unikt samarbejde er David Chipperfield og Mario Nannis Da-Ma lampe, som er tegnet til Valentinos nye butikskoncept, som er realiseret i flere storbyer bl.a. Milano, hvor den viste version kan opleves. Kombinationen af de unikke justerbare bikonkave prismer i den stramme geometriske cylinderformede messingkonstruktion er meget effektfuld. Lampen er kontrastfuld i sin æstetik, da den både spiller på den fascinerende ingeniørteknik, prismens poetiske lysbrydninger og den stramme geometriske form. Et smukt objekt i perfekt harmoni med det enkle butiksinteriør!

The Architects Choice_Valentino_Chipperfield_Foto8.jpg
The Architects Choice_Valentino_Chipperfield_Foto7.jpg
The Architects Choice_Valentino_Chipperfield_Foto5.jpg
The Architects Choice_Valentino_Chipperfield_Foto9.jpg

Foto © Viabizzuno

Skulpturelle borde

Tre moderne bud på originale og samtidig skulpturelle borde, som kan fungere som spisebord eller centerbord i entréen eller hall'en. Først bordet Element af Tokujin Yoshioka, en nyhed for italienske Desalto. Dernæst hollandske Van Rossum Meubelen med bordet Kops og sidst Edward barber and Jay Osgerbys bord Tobi-Ishi fra B&B.

 Element fra Desalto

Element fra Desalto

 Element fra Desalto

Element fra Desalto

 Kops fra Van Rossum Meubelen

Kops fra Van Rossum Meubelen

 Kops fra Van Rossum Meubelen

Kops fra Van Rossum Meubelen

 Tobi-Ishi fra B&B

Tobi-Ishi fra B&B

 Tobi-Ishi fra B&B

Tobi-Ishi fra B&B