Conditori La Glace

Jeg har i juletiden flere gange lagt vejen forbi La Glace for at se resultatet af mit arbejde med at renovere og udvide konditoriet, inde som ude. Jeg nyder at se travlheden, ligesom køerne vidner om, at kunderne fortsat holder af stedet og dets produkter. Selvfølgelig er æstetik og arkitektur i højsædet, når jeg påtager mig en opgave, men man må også holde sig for øje, at ikke kun bygherren skal være tilfreds, det skal kunderne også. Ofte renoverer og ombygger man jo for at videreudvikle sin eksisterende forretning, og derfor er det også vigtigt, at resultatet af arbejdet giver gode kundeoplevelser. For mig er det hele essensen af design- og renoveringsprojektet, som vi startede på i begyndelsen af 2015 og afsluttede til La Glace’s 145 års jubilæum den 8. oktober.

Det var med en vis ærefrygt, at jeg påtog mig opgaven med at redesigne, udvide og renovere københavnerklenodiet La Glace. Når man går i gang med sådan en opgave, er det helt afgørende, at sommerfuglestøvet, der giver sådan et sted sin magi, ikke forsvinder.  Derfor startede projektet også med en grundig undersøgelse af stedets historie, kortlægning af den særlige ånd på stedet samt kravene til nye funktioner. Sammen med bygherre, dykkede vi ned i de gamle arkiver og fandt inspirerende tegninger og gamle fotografier fra konditoriets historie. La Glace har løbende bygget om og tilpasset sig arkitektoniske stilarter alt efter tiden og dens mode. Det klassicistiske interiør fra slutningen af 1800-tallet er den periode, man i dag forbinder med det klassiske La Glace, og derfor tog vi udgangspunkt i den del af La Glace, da vi skulle designe det nye. Stilen er blevet rendyrket, og detaljer og ornamentik fra det gamle interiør er videreført i de nye afdelinger. En ting er interiøret, en anden vigtig udfordring var disponeringen af de nye kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde, for at sikre høj funktionalitet og arkitektonisk kvalitet i de nye rumligheder. Analyser af personalets arbejdsgange og kundernes flow, dannede grundlag for planløsningen, som fungerer optimalt i de kompakte rammer.

Resultatet kommer både personale og gæster til gode. Medarbejderne har fået bedre arbejdsforhold, da der er kommet mere plads mellem bordene, og gæsterne kan derfor serviceres bedre. Gennembrydningerne i etageadskillelsen har bundet de to etager sammen på en måde, så der både er skabt spændende rumlige kvaliteter og interaktion mellem funktionerne på de enkelte etager. Duften af nybagte vaniljekranse kan sammen med liflig snak sprede sig i hele konditoriet, og skabe en stemning, som man kun finder i La Glace.  

Foto © Conditori La Glace

En legendes genfødsel

Det legendariske luksushotel, Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København, gennemgik fra 2011-13 danmarkshistoriens største hotelrenoveringsprojekt. Hotellet har i sin mere end 260-årige levetid gennemgået en lang række om- og tilbygninger, og opnåede sit nuværende udseende i starten af 1900-tallet. 100 år senere, under ledelse af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møller, var jeg en del af rådgiverteamet, der førte "den hvide dame" tilbage til sin ledende position i Nordeuropa. Mit fokus var på designudvikling, detaljering og overordnet projektkoordinering for eksteriør samt væsentlige interiørelementer, som blev realiseret i tæt samarbejde med bygherre.

Facaden har efter renoveringen fået mere karakter med mørkegrønne vinduer, terrassedøre og porte og en køligere lys facadefarve. Gårdrummet over Palmehaven har fået ny identitet med nye altaner og udsyn til et nyt mansardtag. Stueetagen har øget sin transparens via elegant profilerede stålpartier i store formater. Historisk interiør som hovedtrappe, saloner og sale er nænsomt renoveret, for at opretholde de karakteristiske genkendelige træk for dem, hvor D'Angleterre er deres "home away from home". Et klassisk internationalt palæudtryk med moderne undertoner præger værelser og suiter. Korridorer, restaurant og øvrige fællesarealer er holdt i hvide og grålige toner, som kontrast til elementer af røget eg, sort marmor og varme metaller.

En legende er genfødt, og et helt særligt renoveringsprojekt står tilbage efter en lærerig rejse.

Foto © Hotel d'Angleterre & Heidi Lerkenfeldt

Herreværelse de LUXE

I september-nummeret af magasinet RUM har du mulighed for at se, hvordan jeg har renoveret og indrettet vores lejlighed på Frederiksberg. Fotograf Line Klein og stylist Sofie Brünner har fanget en række stemningsfulde motiver fra boligen, som gennemlevende en grundig totalrenovering med stor respekt for ejendommens oprindelige arkitektur.         

The_Architects_Choice_Herreværelse_deluxe_09.png

Foto © RUM & Line Klein

French Connection af danske ELLE Decoration

En af mine ynglingsfotografer, Line Klein, har sammen med stylist Nathalie Schwer skabt en stemningsfuld serie for danske Elle Decoration. Vasemodellerne Belly XL og Mathura M fra The Architects Choice er i fint selskab med bl.a. produkter fra Oliver Gustav, The Apartment, The Rug Company og Royal Copenhagen.

Fotograf © Line Klein for ELLE Decoration

Skolen med Københavns bedste udsigt

Den Kongelige Teaters Balletskole på Kongens Nytorv må uden tvivl ha' en af de bedste udsigter i København, ja måske endda i Danmark! Jeg besøgte skolen en kold februar-dag og blev total bjergtaget af udsigten fra prøvesalene og legepladsen på 9. sal. Det er ikke så mærkeligt, at det miljø skaber talenter i verdensklasse!

The-Architects-Choice-Balletskolen-Stærekassen-05-Web.jpg
The-Architects-Choice-Balletskolen-Stærekassen-01-Web.jpg
The-Architects-Choice-Balletskolen-Stærekassen-02-web.jpg
The-Architects-Choice-Balletskolen-Stærekassen-03-Web.jpg

Fotograf © Henrik Kjær Christiansen

Marmorkirkens univers & historie

For mig er Marmorkirken eller Frederiks kirke, som er det oprindelig navn, helt særegen i København. Det skyldes ikke kun bygningens lange historiske tilblivelsesproces og kontekst, men også det betagende og stoflige indre kirkerum. Oplev bl.a. passagen langs rotundens tykke ydermur, hvor vinduesåbningerne, poetisk som i et Hammershøi-motiv, lader lyset flyde ind på den gråbrogede norske Gjellebæk-marmor, som har lagt navn til kirken. Kontrasterne mellem de forholdsvis enkle vægflader med nicher og små fremspring i den patinerede natursten, og de mere detaljerede elementer som orglet, altertavlen og loftdekorationerne med ædle overflader i messing, bemalede motiver og forgyldninger, er effektfulde og underspillede elegante.

Hele 145 år skulle det tag at realisere Frederik den femtes kirke i hans imponerende og bekostelige nye bydel, Frederiksstaden. Bydelen skulle have et samlende midtpunkt og arkitekten Nicolai Eigtved tegnede for kongen, det oprindelige udkast til kirken omkring 1740, der var tænkt langt mere pompøs end den nuværende version. 

I 1749 blev grundstenen lagt og efter Eigtveds død i 1754 overtog arkitekten Nicolai-Henri Jardin ansvaret og reviderede projektet. Arbejdet skred langsomt frem, hæmmet af sparsomme bevillinger, for til sidst at standse efter ordre fra Christian den syvendes kabinetsminister Struense i 1770. Først i slutningen af det 19. århundrede fuldførtes byggeriet. Tietgen havde i 1870erne købt ruinen og de tilstødende grunde for derefter at lade professor og arkitekt Ferdinand Meldahl udarbejde et nyt udkast og fuldføre den kirke, der blev indviet den 19. august 1894.

The-Architects-Choice-Marmorkirken07_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken12_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken14_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken16_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken13_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken11_Web.jpg
The-Architects-Choice-Marmorkirken17_Web.jpg

Fotograf © Henrik Kjær Christiansen & arkivfoto

Juleudsmykningen på Hotel d'Angleterre

Hvem kan sige nej til at deltage i tilblivelsen af den legendariske juleudsmykning på Hotel d'Angleterre? Jeg kunne i hvert fald ikke, selvom det ikke er den slags opgaver man som traditionel bygningsarkitekt laver flest af, men sikke en rejse med et fantastisk produktions- og designteam!

Opdraget fra hotellet var at skabe en scenografi, under det nye magiske LED-lystæppe, der kunne rumme scener med karaktererne fra fortællingen om Nøddeknækkeren. På balkonen mod Kgs. Nytorv, som er mindre end 2 m. dyb, blev løsningen et historisk dagligstueunivers med både klare referencer til interiøret og facaden på hotellet. Den imponerende 7 m. høje trappe danner en naturlig afgrænsning af dekorationen, og er samtidig et element som karakterdukkerne kan indtage så de virkelig komme til sin ret. Dekorationen smelter sammen med den eksisterende facade og resultatet er på samme tid både harmonisk og klassisk og ret imponerende!

The-Architects-Choice-HoteldAngleterre-Juleudsmykning-web02.jpg
The-Architects-Choice-HoteldAngleterre-Juleudsmykning-web03.jpg
The-Architects-Choice-HoteldAngleterre-Juleudsmykning-web01.jpg

Foto © Hotel d'Angleterre

BozarthFornell Architects

Når jeg udvælger emner til min blog, repræsenterer projekterne for det meste et interessant møde mellem to modsætninger i form af f.eks. materialer, fysisk form eller historisk byggestil. Kontrasterne i et projekt, som skaber spændinger og giver det liv og kant, kan løses på mange niveauer og med forskellig styrke.

Arkitekten og møbelsnedkeren Andreas Bozarth Fornell fra Stockholm arbejder i et moderne og enkelt univers med brug af rene linjer og former, og mestrer at skabe smagfulde kontraster med udgangspunkt i materialer, farver og strukturer.

Han startede eget kontor i 2010 og er kendt for sine butikskoncepter for svenske Acne, herunder også forretningen i København. Senest er franske Sandro kommet på kundelisten. Læs mere om BozarthFornell Architects på http://bozarthfornell.com

The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-01.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-09.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-06.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-02.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-03.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-05.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-07.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-08.jpg

Foto © Bozarthfornell Architects

Vaser fra The Architects Choice i Rebekka Notkins juleunivers

I år kan Royal Copenhagens juleborde fejre 50 års jubilæum på Amagertorv i København. 7 markante personligheder har skabt hvert deres univers, herunder bl.a. indretningsarkitekt Oliver Gustav, kunstner Cathrine Raben Davidsen og guldsmed Rebekka Notkin.

Rebekka Notkin har kreeret et rum, der sender tankerne i retning af funklende ædelstene på en næsten dekadent scene med en eksplosion af smukke mønstre og farver som intens flamingo, grøn, der lyser som smaragder, og lak-sort som onyx samt masser af orange og pink, der glimter som perler og koral.

Rebekka Notkin har valgt at bruge de eksklusive vaser fra The Architects Choice i sit univers hos Royal Copenhagen, ligesom hun gør i sin butik i Bredgade. Vaserne har fine referencer til naturens ædelstene og det enkle formsprog som kendetegner Notkins arbejder. Derfor er hendes valg af vaser også meget naturligt. Køb selv vaserne her: www.thearchitectschoice.dk/shop/

rebekka-notkin_the-architects-choice_web1.jpg

Rebekka Notkins udvalgte vaser fra The Architects Choice, som netop nu kan opleves på Amagertorv.

Rebekka Notkins udvalgte vaser fra The Architects Choice, som netop nu kan opleves på Amagertorv.


rebekka-notkin_the-architects-choice_web2.jpg

Fotografi © Royal Copenhagen og The Architects Choice

C. F. Hansen 1756-1845

Den mest indflydelsesrige klassicistiske arkitekt, Christian Frederik Hansen, formåede i sit 89 år lange liv at få realiseret en lang række enestående værker, hovedsageligt beliggende  i Nordtyskland i området i og omkring Altona, som i hans tid var en del af det danske kongerige,  samt i hovedstaden København.

Hans gode relation til Kongen, Frederik den 7. og hans generelle velanseelse blandt den danske magtelite, gav ham mange enestående opgaver, som hans bygherrer var villige til at vente på! C. F. Hansens tog sig nemlig den tid der skulle til, før han var helt tilfreds med sit arbejde og kunne involvere håndværkerne i sine projekter.

Blandt hans vigtigste værker er Christiansborg Slot og Slotskirken, Københavns Råd- og Domhus på Nytorv,  Vor Frue Kirke samt villaerne i Altona. 

Christian Frederik Hansen

Christian Frederik Hansen

Christiansborg Slot. Af C.F. Hansens mange byggeopgaver i København var den største genopførelsen af Christiansborg Slot, der var brændt i 1794. Opgaven fik han overdraget i år 1800, og selve bygningskroppen stod færdig i  1822.   Slottet brændte desværre igen i 1884.     Tegning © Kunstakademiet

Christiansborg Slot. Af C.F. Hansens mange byggeopgaver i København var den største genopførelsen af Christiansborg Slot, der var brændt i 1794. Opgaven fik han overdraget i år 1800, og selve bygningskroppen stod færdig i 1822. Slottet brændte desværre igen i 1884.

Tegning © Kunstakademiet

Slotskirkens facade mod Slotspladsen.    Tegning © Kunstakademiet    

Slotskirkens facade mod Slotspladsen.

Tegning © Kunstakademiet

 

Rådhusets port mod Kattesundet.    Tegning © Kunstakademiet    

Rådhusets port mod Kattesundet.

Tegning © Kunstakademiet

 

Davids Samling

Davids Samling i Kronprinsessegade 30 rummer et hav af inspiration indenfor europæisk og islamisk kunst og kunsthåndværk. Samlingen af Vilhelm Hammershøi værker og møbler fra 1700 og 1800-tallet har dog en særlig plads i min verden. 

Davids Samling er stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, han selv beboede. Museet drives af den selvejende institution, C.L. Davids Fond og Samling.

Christen Købke "Dagen" i hovedtrapperummet

Christen Købke "Dagen" i hovedtrapperummet

Engelsk porcelænsskab fra 1750

Engelsk porcelænsskab fra 1750

Fotograf © Henrik Kjær Christiansen