Conditori La Glace

Jeg har i juletiden flere gange lagt vejen forbi La Glace for at se resultatet af mit arbejde med at renovere og udvide konditoriet, inde som ude. Jeg nyder at se travlheden, ligesom køerne vidner om, at kunderne fortsat holder af stedet og dets produkter. Selvfølgelig er æstetik og arkitektur i højsædet, når jeg påtager mig en opgave, men man må også holde sig for øje, at ikke kun bygherren skal være tilfreds, det skal kunderne også. Ofte renoverer og ombygger man jo for at videreudvikle sin eksisterende forretning, og derfor er det også vigtigt, at resultatet af arbejdet giver gode kundeoplevelser. For mig er det hele essensen af design- og renoveringsprojektet, som vi startede på i begyndelsen af 2015 og afsluttede til La Glace’s 145 års jubilæum den 8. oktober.

Det var med en vis ærefrygt, at jeg påtog mig opgaven med at redesigne, udvide og renovere københavnerklenodiet La Glace. Når man går i gang med sådan en opgave, er det helt afgørende, at sommerfuglestøvet, der giver sådan et sted sin magi, ikke forsvinder.  Derfor startede projektet også med en grundig undersøgelse af stedets historie, kortlægning af den særlige ånd på stedet samt kravene til nye funktioner. Sammen med bygherre, dykkede vi ned i de gamle arkiver og fandt inspirerende tegninger og gamle fotografier fra konditoriets historie. La Glace har løbende bygget om og tilpasset sig arkitektoniske stilarter alt efter tiden og dens mode. Det klassicistiske interiør fra slutningen af 1800-tallet er den periode, man i dag forbinder med det klassiske La Glace, og derfor tog vi udgangspunkt i den del af La Glace, da vi skulle designe det nye. Stilen er blevet rendyrket, og detaljer og ornamentik fra det gamle interiør er videreført i de nye afdelinger. En ting er interiøret, en anden vigtig udfordring var disponeringen af de nye kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde, for at sikre høj funktionalitet og arkitektonisk kvalitet i de nye rumligheder. Analyser af personalets arbejdsgange og kundernes flow, dannede grundlag for planløsningen, som fungerer optimalt i de kompakte rammer.

Resultatet kommer både personale og gæster til gode. Medarbejderne har fået bedre arbejdsforhold, da der er kommet mere plads mellem bordene, og gæsterne kan derfor serviceres bedre. Gennembrydningerne i etageadskillelsen har bundet de to etager sammen på en måde, så der både er skabt spændende rumlige kvaliteter og interaktion mellem funktionerne på de enkelte etager. Duften af nybagte vaniljekranse kan sammen med liflig snak sprede sig i hele konditoriet, og skabe en stemning, som man kun finder i La Glace.  

Foto © Conditori La Glace

Givenchy på Avenue Montaigne

Netop hjemvendt fra Paris hvor jeg bl.a. kiggede forbi Joseph Dirand seneste projekt på Avenue Montaigne, hvor han har flere butiksindretninger på samvittigheden. Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Joseph Dirand og Givenchys kreative direktør, Riccardo Tisci.

I forhold til mange andre projektet af Joseph Dirand, har han her valgt at lade stedets eksisterende rustikke lofter blive og give dem en dominerende og vigtig rolle i projektet. Loftet stammer fra den bagerforretning, der oprindelig lå i stueetagen helt frem til 1980-erne og for de to kreative skabere, må opdagelsen af loftet have været et sandt scoop. Det stramme klassiske og velkendte monokrome Dirand-interiør får smukt modspil i det rå loft. Når man fokuserer på det øvrige interiør, opdager man hvordan kontrasterne dyrkes i samtlige overflader. Breccia Verde Carrara-marmoren på gulvet møder det polerede stål, den gyldne messing og den sorte lak med forskellige glanstrin på inventaret. Samtidig møder de massive egetræsparketgulve den grå vulkanske sten, Ceppo på væggene som suppleres med paneler af kraftig grå filt. En raffineret detalje ses i mødet mellem væggene og det originale loft. Her er der monteret en spejlbort på væggenes øverste del, der får loftet til at virke uendeligt og svævende.  

Interiøret har en meget høj finish og detaljeringsgrad, og det virkede som om personalet var meget tilfredse med deres nye opgivelser. Som kunde oplever man en spændende sekvens af velproportionerede rumligheder med varierende materialer og med gode displaymuligheder af Givenchys produkter. Et yderst vellykket projekt fra Dirand & Tisci.

The-Architects-Choice-Givenchy-Paris-Joseph-Dirand-02.jpg

Foto © Givenchy

David Shrigley og India Mahdavi indtager Sketch i London

Institutionen Sketch i London har netop åbnet deres gallery restaurant med hele 239 værker af den engelske kunstner David Shrigley, som vi kender herhjemme fra Galleri Nicolai Wallner. Interiøret er skabt af India Mahdavi, som i dag har eget kontor i Paris, og som inden arbejdede syv år for Christian Liaigre som kunstnerisk leder. Hun er kendt for sine utallige interiørprojekter for private kunder, for Claridges i London og hende seneste samarbejde med Joseph Dirand på hotellet L'Apogée Courchevel, som du kan læse mere om her på bloggen.

De to kunstneres arbejder er efter min mening perfekt forenet i dette projekt. Shrigleys originale naive stregtegninger, som har en god blanding af humor og alvor, taler smukt sammen med Mahdavis univers, som både rummer klassiske og feminine elementer, men også noget moderne og sprælsk. Bestil bord via www.sketch.uk.com  

The-Architects-Choice-Sketch-David-Shrigley-01.jpg

Foto © Sketch

L'Apogée Courchevel af Joseph Dirand & India Mahdavi

I december 2013 åbnede det 5-stjernede L' Apogee Courchevel i de franske Alper. Projektet er efter min mening en overbevisende kombination af det bedste, som fransk kultur og natur kan præsterer. Stedet må være det ultimative valg for det segment, der tiltrækkes af sublim moderne æstetik, lækker gourmet, velvære og selvfølgelig gode sneklædte pister.

L' Apogee Courchevel har 53 rummelige suiter og værelser, én penthouse-suite og en 5-stjernet skihytte/chelet. Maden er kokken Franck Feriutti ansvarlig for i de forskellige afslappede restauranter og barer. Spa med jacuzzi, indendørs swimmingpool, fem behandlingsrum og frisør dækker gæsternes behov for velvære og afslapning.

Arkitekt Joseph Dirand, som blandt andet er kendt for Balmains boutique, restaurant Monsieur Bleu i Paris samt Cholé's nye koncept, har sammen med interiørdesigner India Mahdavi tegnet samtlige møbler og interiørs lige fra værelser til restauranter, til det private chalet og stolene ved pejsen. De har skabt et elegant og moderne design, der samtidigt er blødt, behageligt og hjemligt. Selvom deres stilarter er forskellige, har de sammen formået at skabe ét udtryk for hotellet, som familier kan vende tilbage til i generationer.

Bestil et ophold og læs mere på www.lapogeecourchevel.com

The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_01.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_03.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_06.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_05.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_08.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_15.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_12.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_14.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_10.jpg

Foto © L'Apogée Courchevel 

BozarthFornell Architects

Når jeg udvælger emner til min blog, repræsenterer projekterne for det meste et interessant møde mellem to modsætninger i form af f.eks. materialer, fysisk form eller historisk byggestil. Kontrasterne i et projekt, som skaber spændinger og giver det liv og kant, kan løses på mange niveauer og med forskellig styrke.

Arkitekten og møbelsnedkeren Andreas Bozarth Fornell fra Stockholm arbejder i et moderne og enkelt univers med brug af rene linjer og former, og mestrer at skabe smagfulde kontraster med udgangspunkt i materialer, farver og strukturer.

Han startede eget kontor i 2010 og er kendt for sine butikskoncepter for svenske Acne, herunder også forretningen i København. Senest er franske Sandro kommet på kundelisten. Læs mere om BozarthFornell Architects på http://bozarthfornell.com

The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-01.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-09.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-06.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-02.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-03.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-05.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-07.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-08.jpg

Foto © Bozarthfornell Architects

Vaser fra The Architects Choice i Rebekka Notkins juleunivers

I år kan Royal Copenhagens juleborde fejre 50 års jubilæum på Amagertorv i København. 7 markante personligheder har skabt hvert deres univers, herunder bl.a. indretningsarkitekt Oliver Gustav, kunstner Cathrine Raben Davidsen og guldsmed Rebekka Notkin.

Rebekka Notkin har kreeret et rum, der sender tankerne i retning af funklende ædelstene på en næsten dekadent scene med en eksplosion af smukke mønstre og farver som intens flamingo, grøn, der lyser som smaragder, og lak-sort som onyx samt masser af orange og pink, der glimter som perler og koral.

Rebekka Notkin har valgt at bruge de eksklusive vaser fra The Architects Choice i sit univers hos Royal Copenhagen, ligesom hun gør i sin butik i Bredgade. Vaserne har fine referencer til naturens ædelstene og det enkle formsprog som kendetegner Notkins arbejder. Derfor er hendes valg af vaser også meget naturligt. Køb selv vaserne her: www.thearchitectschoice.dk/shop/

rebekka-notkin_the-architects-choice_web1.jpg

 Rebekka Notkins udvalgte vaser fra The Architects Choice, som netop nu kan opleves på Amagertorv.

Rebekka Notkins udvalgte vaser fra The Architects Choice, som netop nu kan opleves på Amagertorv.


rebekka-notkin_the-architects-choice_web2.jpg

Fotografi © Royal Copenhagen og The Architects Choice

Fendi i Rom af Peter Marino

Selvom projektet snart har nogen år på bagen, er Fendi's conceptstore i Rom stadig et smukt eksempel på et renoveringsprojekt, som på bedste vis bevarer og opdaterer originale detaljer og samtidig tilføjer nye kontrastfulde elementer, med et moderne udtryk, i perfekt harmoni. Forretningen i det romerske palazzo fra 1900-tallet er på over 750 m². Den smukke hovedtrappe er malet mørkegrå og belyses af lampetter og en imponerende 8 m høj Murano-lampe fra 1960-erne. Af nye elementer er de bølgende travertinflader de mest karakterfulde sammen med den grøn-grå marmor på gulvet og de mørke vægpaneler i træ.

Peter Marino er en særdeles erfaren herre hvad angår interiør- og butikskoncepter i den absolutte topklasse. Chanel, Louis Vuitton og italienske Fendi er blot nogen af de luksusbrands, som hyrer Mr. Marino og hans store stab i New York City til skabelsen af deres shopping-universer.

Peter Marino (2).jpg
Facade.jpg
Trapperum1.jpg
Trapperum.jpg
Belysning.jpg
Gårdrum2.jpg
Gårdrum.jpg

Fotografi © Peter Marino Architects

Aesop Mitte, Berlin

Farven grøn præger for alvor interiør og design globalt. Et eksempel er Aesops nyåbnede og første konceptbutik i Mitte, Berlin. Det lokale arkitektkontor WEISS-HEITEN har tegnet forretningen, som på smukkeste vis binder lokale elementer fra Bauhaus-traditionen sammen med moderne strømninger. En inspirationskilde er også kunstneren Gerhard Richter med hans abstrakte pixelerede udtryk. De grønne håndlavede fliser i flere nuancer som dækker vægge og gulve, danner en smuk kontrast til de rolige ensfarvede vægge. Kontrasterne ses også i den olierede bordplade af tysk eg, de nærmest usynlige stålhylder og de rå installationer.  

The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-01.jpg
The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-06.jpg
The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-02.jpg
The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-03.jpg
The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-04.jpg
The Architects Choice-Aesop-Store-Interior-Mitte-Berlin-05.jpg

Fotograf © Aesop

432 Park Avenue - 96 etager eksklusivt boligbyggeri

Beliggende på Manhattan mellem 56. og 57. Street vokser en imponerende slank skyskraber op, som i 2015 vil nå op på over 426 meter. 432 Park Avenue bliver den næstehøjeste boligbebyggelse på den vestlige halvkugle og kommer til at rumme 147 ejerlejligheder. Penthouse’en som fylder hele den øverste etage på den 96. etage, blev handlet til en pris på over 95 millioner dollars. Det samlede projekt forventes at blive handlet til over 1 milliard dollars. Projektet er tegnet at det New York basserede arkitektfirma Rafael Vinoly. Kvadratet er blevet det dominerende motiv i både plan og facade, hvor de store 10 x 10 fods vinduesåbninger giver imponerende udsyn til Central Park, Hudson River og den kvadratiske grid-struktur på Manhattan.

Læs mere og se livecams fra byggepladsen på  http://432parkavenue.com

The Architects Choice_432 Park Ave_3.jpg
The Architects Choice_432 Park Ave_4.jpg
The Architects Choice_432 Park Ave_5.jpg
The Architects Choice_432 Park Ave_2.jpg
The Architects Choice_432 Park Ave_1.jpg
The-Architects-Choice_432-Park-Ave_8.jpg

Visualiseringer © CIM Group/ Macklowe Properties

Spis i pigeskolens gymnastiksal hos Pauly Saal

Pauly Saal er navnet på Stephan Landwehr og Boris Radczun originale spisested i Mitte i den gamle jødiske pigeskole fra 1930. Deres inspiration kommer fra Berlins "golden years" i 20erne. Og bare rolig, den smagfulde indretning og de tyskinspirerede retter er tiltænkt folket med den gode smag og ikke tidligere diktatorer! Indretningen blander fint tidsspecifikke detaljer med moderne og humoristiske indslag. Gæster har mulighed for at nyde en drink i restaurantens egen bar. Om sommeren er der mulighed for at sidde ude på terrassen i den gamle skolegård, med sine skønne gamle popler, og nyde de lækre retter.

Den gamle pigeskole rummer ud over Pauly Saal restaurant og bar, flere kunstgallerier og et museum. Besøg skolen i Auguststrasse 11-13 i Mitte. www.paulysaal.com

IMG_0214.JPG
IMG_0215.JPG
IMG_0216.JPG
IMG_0217.JPG
IMG_0218.JPG

Fotograf @ Stefan Korte

Paul Smith Shop, 11 Albemarle Street, Mayfair, London

A6 Architects har skabt en utraditionel facade til den netop nyåbnede Paul Smith forretning i Londons Mayfair-kvarter, som på bedste vis skaber relation mellem Brandet Paul Smith og den byhistoriske kontekst og arkitektur. Den nye facade i stueetagen er skabt i støbejern, som er et kendt materiale fra byens inventar, men som sjældent ses så massivt på en eksklusiv butiksfacade. Støbejernets ubehandlede overflade skaber en smuk rustik kontrast til den bemalede eksisterende murede overfacade på det klassiske georgiske byhus, som er fra det 18. århundrede. De støbte mønstre i jernfacaden er inspireret af teksturer og vævetekniker i Paul Smiths tekstiler og rummer samtidig små ”skæve” indslag med motiver fra Smiths univers. Det grafiske cirkelmønster, som gentages i hele facadens længde, skaber en optisk kompleksitet som forstærkes af skyggerne som sollyset skaber i relieffet. Et smukt og originalt projekt som skal opleves på næste London visit.

Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_2.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_0.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_1.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_4.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_3.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_7.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_8.jpg
Paul-Smith-Albemarle-Street-store-facade-by-6a-Architects_5.jpg

Fotograf © A6 Architects  

 

Monsieur Bleu, Palais de Tokyo i Paris

Den franske arkitekt, Joseph Dirands, første restaurantprojekt i Paris har navnet, Monsieur Bleu. Placeringen er i det måske mest kreative og underholdende museum for samtidskunst i Paris, Palais de Tokyo. Restauranten som åbnede i maj i år har en skøn terrasse med udsigt til Eiffeltårnet og et interiør der ligger smukt i forlængelse af Dirands tidligere projekter. Stilen er som altid kendetegnet ved at være en smagfuld kombination af moderne og klassiske elementer i en underspillet stilren sammenstilling. Tonerne i projektet er en kombination af den neutrale sort/hvide-skala, der møder de skønne grønne toner i den karakteristiske Connemare marmor, som forstærkes af de polstrede stole og sofaer med fløjl og plys i samme nuancer. Af yderligere elementer kan nævnes de store spejlflader og forgyldte døre og vægelementer. De store skulpturelle lysekroner er af Michel Boyer. www.palaisdetokyo.com   www.monsieurbleu.com 

MonsieurBleu3.jpg
MonsieurBleu1.jpg
MonsieurBleu2.jpg
MonsieurBleu4.jpg
MonsieurBleu8.jpg
MonsieurBleu5.jpg
MonsieurBleu7.jpg
MonsieurBleu6.jpg

Fotograf © Adrien Dirand  

Ett Hem, Stockholm

Ett Hem i Stockholm tog mig med storm. Dette er ikke et hotel i følge ejer Jeanette Mix, men et yderest gæstfrit hjem. Konceptet er klart, dette er et hjem, et meget eksklusivt et af slagsen. Her er alt hvad der dertil hører; kokken står klar i køkkenet, der er tændt op i pejsen og det søde personale står klar i hall'en, hvis du har brug for assistance. Den britiske designer Ilse Crawford har sammen med den svenske arkitekt Anders Landström skabt et stemningsfuldt, underspillet og helt fortryllende projekt i tæt samarbejde med den kvalitetsbevidste ejer. Inviter dig selv til et ophold. Læg mærke til den smukke Bambola vase fra GUAXS, som passer perfekt ind i universet. www.etthem.se

  Sköldungagatan i Stockholm i det gamle ambassadekvarter.

Sköldungagatan i Stockholm i det gamle ambassadekvarter.

 Suite.

Suite.

 Værelse med badekar i marmor.

Værelse med badekar i marmor.

 Interiør. Vase fra Svensk Tenn og Bambola M vase fra GUAXS.

Interiør. Vase fra Svensk Tenn og Bambola M vase fra GUAXS.

 Hall'en

Hall'en

 Suite med Bambola vase fra GUAXS.

Suite med Bambola vase fra GUAXS.

 Køkken

Køkken

 Vinterhaven

Vinterhaven

Fotograf: Magnus Mårding © Ett Hem.

Sct. Catherine's College, Oxford

Sct. Cathrine's College i Oxford fra 1963 er et af Arne Jacobsen hovedværker. Jeg besøgte stedet i maj 2013, for at se projektet hvor blandt andet den klassiske Oxford stol er tegnet specielt til. Stolen som bliver produceret med forskellige ryghøjder har den særlige funktion, at den med sin højeste ryg afskærme personen i stolen og skaber et intimt rum ved bordet. Arne Jacobsen ønskede i spisesalen den åbne plan, for at kunne samle alle kollegiets brugere og beboere på ét sted, men gjorde det samtidig muligt at beholde det traditionsrige hierarki mellem elever og lærer ved møbleringen, hvor eleverne sad på lave bænke og lærer og rektor ved højbordet bag beskyttende rygge. Bænkene er i dag udskiftet til AJ's "syvere".

Sct. Cathrine's College er fyldt med smukke rumligheder og detaljer, særligt skal nævnes spisesalen, biblioteket, auditoriet og de karakteristiske støbte betonbjælker der går igen i flere af bebyggelserne med deres imponerende spænd. De har samtidig en helt særlig effekt og stoflighed, hvor overfladen er silkeblød og derfor lader dagslyset fra lyslanternerne i taget flyde blidt ind i rummet.

 Elevernes plads i spisesalen med særlige fastmonterede bordlamper

Elevernes plads i spisesalen med særlige fastmonterede bordlamper

 Spisesalen med lærernes bordbord i baggrunden til høje med Oxford-stolen med høj ryg

Spisesalen med lærernes bordbord i baggrunden til høje med Oxford-stolen med høj ryg

 Oxford stolen med høj ryg. Foto: Fritz Hansen

Oxford stolen med høj ryg. Foto: Fritz Hansen

 Søjle møder gulv i spisesalen

Søjle møder gulv i spisesalen

 Auditorium

Auditorium

 Vægpanel

Vægpanel

 Bibliotek

Bibliotek

 Bibliotek

Bibliotek

 Gulv i bibliotek

Gulv i bibliotek

 Konstruktionsdetalje

Konstruktionsdetalje

 Eksteriør

Eksteriør

 Ankomst

Ankomst

 Gårdrum

Gårdrum

Fotograf: Henrik Kjær Christiansen

Hotel Café Royal, London

Efter 4 års renovering åbnede Café Royal i Regent Street, London, som hotel i 2012. Stedet har en lang og stolt historie som går helt tilbage til 1863. Oprindeligt var Café Royal et forlystelsessted med restauranter, saloner og barer, men rummede ikke en mulighed for overnatning, før de 159 værelser og suiter blev tilføjet i 2012. Hotellet fremstår nu som et originalt og gennemført 5-stjernet luksushotel, som på samme tid både har et klassisk og moderne udtryk. Hotellet kombinerer nemlig på smukkeste vis de oprindelige fredede historiske detaljer med den britiske arkitekt David Chipperfields klare og enkle formsprog. Læs mere på: www.hotelcaferoyal.com

 Så smuk kan en simpel kuffertdør se ud på Hotel Café Royal, London

Så smuk kan en simpel kuffertdør se ud på Hotel Café Royal, London

 Lobby ved indgangen fra Regent Street

Lobby ved indgangen fra Regent Street

 The Bar

The Bar

 The Grill Room

The Grill Room

 Korridor

Korridor

 Mansard Room

Mansard Room

 Badeværelse

Badeværelse

 Badeværelse

Badeværelse

Fotograf: Henrik Kjær Christiansen

Den smukkeste restaurant i Paris, La Société

De berømte Costes brødre står bag denne skønne restaurant, som er tegnet af den franske arkitekt Christian Liaigre.

Alt ved dette sted er gennemført til mindste detalje. Personalet sødt, opmærksomt, smukt! Indretningen yderst smagfuld. Kontrast, kunne være temaet i indretningen som er præget af mørklakerede træpaneler, som møder lyse vægflader. Lyse marmordetaljer som møder varme chokoladebrune træsorter. Udtrykket er på samme tid både klassisk og moderne.

De udvalgte kunstværker, som er med til at forstærke den eksklusive stemning i lokalet, er af bl.a. Peter Lindbergh, Mathieu Lévy og Sara Pavriau. Alle værker er i både farver og materialer udvalgt, så de på smukkeste vis supplere og forstærker indretningen. Og maden! Ja, den er lige så skøn og smuk som rummet og stedets gæster. Prøv morgen, middag eller aften. Dette sted er et sandt must for livsnydere! www.restaurantlasociete.com

4 Place Saint-Germain des Prés, 75006 Paris

The Architects Choice-La Société foto1.JPG
The Architects Choice-La Société foto3.JPG
The Architects Choice-La Société foto4.JPG
The Architects Choice-La Société foto8.jpg
The Architects Choice-La Société foto7.jpg

Unikke håndlavede glasvaser

Første gang jeg stødte på disse vaser, var i Louis Vuitton nyåbnede butik på Boulevard Saint Germains i Paris. Uden at kende producenten blev de registeret i min hukommelse og først halvandet år senere så jeg dem igen, men nu i Stockholm på hotellet Ett Hem. Her fortalte stedets ejer, at de da blot var fra den lokale interiørbutik, og at hun straks ville kontakte forretningen, for at høre om de havde flere tilbage. Forretningen havde kun én enkelt tilbage. Nok til at jeg fik noteret producenten og kunne kontakte dem i Tyskland. Kort tid efter var relationen til producenten skabt og nu kan De, som det eneste sted i Danmark, købe vaserne her. 

Somba_Svensk tenn.jpg
Louis Vuitton benytter de eksklusive vaser i deres udstilling i deres nye smukke flagship forretning på Amagertorv. Køb dem her på siden, som det eneste sted i Danmark.
Somba2.jpg