Givenchy på Avenue Montaigne

Netop hjemvendt fra Paris hvor jeg bl.a. kiggede forbi Joseph Dirand seneste projekt på Avenue Montaigne, hvor han har flere butiksindretninger på samvittigheden. Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Joseph Dirand og Givenchys kreative direktør, Riccardo Tisci.

I forhold til mange andre projektet af Joseph Dirand, har han her valgt at lade stedets eksisterende rustikke lofter blive og give dem en dominerende og vigtig rolle i projektet. Loftet stammer fra den bagerforretning, der oprindelig lå i stueetagen helt frem til 1980-erne og for de to kreative skabere, må opdagelsen af loftet have været et sandt scoop. Det stramme klassiske og velkendte monokrome Dirand-interiør får smukt modspil i det rå loft. Når man fokuserer på det øvrige interiør, opdager man hvordan kontrasterne dyrkes i samtlige overflader. Breccia Verde Carrara-marmoren på gulvet møder det polerede stål, den gyldne messing og den sorte lak med forskellige glanstrin på inventaret. Samtidig møder de massive egetræsparketgulve den grå vulkanske sten, Ceppo på væggene som suppleres med paneler af kraftig grå filt. En raffineret detalje ses i mødet mellem væggene og det originale loft. Her er der monteret en spejlbort på væggenes øverste del, der får loftet til at virke uendeligt og svævende.  

Interiøret har en meget høj finish og detaljeringsgrad, og det virkede som om personalet var meget tilfredse med deres nye opgivelser. Som kunde oplever man en spændende sekvens af velproportionerede rumligheder med varierende materialer og med gode displaymuligheder af Givenchys produkter. Et yderst vellykket projekt fra Dirand & Tisci.

The-Architects-Choice-Givenchy-Paris-Joseph-Dirand-02.jpg

Foto © Givenchy

Eric Schmitt

Franskmanden Eric Schmitt er født i 1955 i Toulouse og flyttede siden til Paris. I 1997 forlod han metropolen med sin familie for at flytte til landet ved de smukke Fontainebleau skove, hvor han samtidig etablerede sit atelier.

"Jeg kan opsummere mit arbejde som følge af den arkitekt jeg aldrig vil være, billedhuggeren jeg næsten blev og designeren jeg ikke er" Sådan beskriver Eric Schmitt sine intentioner med de mange arbejder, som rummer en lang række eksklusive objekter, møbler, belysning og arkitektoniske projekter i form af bl.a. trapper og pejse samt mindre landskabsopgaver. Han følger den klassiske franske tradition med dekorativ kunst i et moderne elegant udtryk med brug af klassiske materialer i sublim forarbejdning.  Hans nummererede objekter sælges i gallerier eller skabes på bestilling.  

Mit kendskab til Eric Schmitt kommer fra hans lange samarbejde med kollegaen Christian Liaigre, hvor han har skabt unikke møbler og detaljer. Jeg har udvalgt en række arbejder, som efter min mening repræsenterer hans originale formgivning, materialevalg og spændvidde i udtryk. Hans brug af patineret bronze og jern samt natursten er uovertruffen!  Se mere på http://www.ericschmitt.com

The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog1.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog2.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog4.jpg
The-Architects-Choice-Eric-Schmitt-blog3.jpg

Foto © Eric Schmitt

Bouroullec, Swarovski & Versailles

De franske designbrødre Ronan og Erwan Bouroullec har sammen med Swarovski skabt en fascinerende LED-lysinstallation til Versailles-slottet udenfor Paris. Den skulpturelle lysekrone, som har fået navnet The Gabriel Chandelier, er det første moderne permanente objekt i nyere tid, som har fundet plads på slottet.

Lysekronen måler over 12 meter i højden, har en vægt på et halvt ton og består af 800 krystal-og stålenheder, der som perler på en snor, er trukket på en ledende wirer. Nyd den smukke video om projektet.

The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-1.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-3.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-9.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-8.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-6.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-4.jpg
The Architects Choice -Bouroullec-Gabriel-Chandelier-Swarovski-7.jpg

Foto © Studio Bouroullec

Et badeværelse til Carine Roitfeld

Den tidligere chefredaktør på fransk Vogue, Carine Roitfeld, har fået den britiske arkitekt David Chipperfield til at renovere sit badeværelse i sin lejlighed i Paris, som samme herre tidligere har renoveret. Chipperfield har skabt en helt særlig atmosfære i rummet, hvis vægge er beklædt med træpaneler og gulvet med lys carrara marmor.

CR badevørelse af DC1 Photography Matteo Bonotto for David Chipperfield Architects.jpg
CR badevørelse af DC2.jpg
CR badevørelse af DC3.jpg
CR badevørelse af DC4.jpg

Foto © Matteo Bonotto for David Chipperfield Architects

Monsieur Bleu, Palais de Tokyo i Paris

Den franske arkitekt, Joseph Dirands, første restaurantprojekt i Paris har navnet, Monsieur Bleu. Placeringen er i det måske mest kreative og underholdende museum for samtidskunst i Paris, Palais de Tokyo. Restauranten som åbnede i maj i år har en skøn terrasse med udsigt til Eiffeltårnet og et interiør der ligger smukt i forlængelse af Dirands tidligere projekter. Stilen er som altid kendetegnet ved at være en smagfuld kombination af moderne og klassiske elementer i en underspillet stilren sammenstilling. Tonerne i projektet er en kombination af den neutrale sort/hvide-skala, der møder de skønne grønne toner i den karakteristiske Connemare marmor, som forstærkes af de polstrede stole og sofaer med fløjl og plys i samme nuancer. Af yderligere elementer kan nævnes de store spejlflader og forgyldte døre og vægelementer. De store skulpturelle lysekroner er af Michel Boyer. www.palaisdetokyo.com   www.monsieurbleu.com 

MonsieurBleu3.jpg
MonsieurBleu1.jpg
MonsieurBleu2.jpg
MonsieurBleu4.jpg
MonsieurBleu8.jpg
MonsieurBleu5.jpg
MonsieurBleu7.jpg
MonsieurBleu6.jpg

Fotograf © Adrien Dirand  

Musée d'Orsay

Oprindeligt var bygningen en banegård, Gare d'Orsay. Den stod klar til verdensudstillingen i 1900. I 1939 mistede bygningen sin funktion som trafikalt knudepunkt og nye funktioner tog over, bl.a. postcenter under 2. verdenskrig. Stationens hotel lukkede dog først i 1973. I 1977 besluttede den franske regering at omdanne stationen til museum. Det nye museum, som hovedsagligt har fokus på fransk kunst fra 1848-1914 samt interiør, åbnede i 1986. Ud over den store samling af franske impressionister som Renoir, Monet, Degas etc., har tre skønne interiørmotiver af danske Vilhelm Hammershøi har også fundet plads i den imponerende samling.

Dorsay.jpg
Dorsay2.jpg
Vilhelm Hammershøi, Hvile

Vilhelm Hammershøi, Hvile

Den smukkeste restaurant i Paris, La Société

De berømte Costes brødre står bag denne skønne restaurant, som er tegnet af den franske arkitekt Christian Liaigre.

Alt ved dette sted er gennemført til mindste detalje. Personalet sødt, opmærksomt, smukt! Indretningen yderst smagfuld. Kontrast, kunne være temaet i indretningen som er præget af mørklakerede træpaneler, som møder lyse vægflader. Lyse marmordetaljer som møder varme chokoladebrune træsorter. Udtrykket er på samme tid både klassisk og moderne.

De udvalgte kunstværker, som er med til at forstærke den eksklusive stemning i lokalet, er af bl.a. Peter Lindbergh, Mathieu Lévy og Sara Pavriau. Alle værker er i både farver og materialer udvalgt, så de på smukkeste vis supplere og forstærker indretningen. Og maden! Ja, den er lige så skøn og smuk som rummet og stedets gæster. Prøv morgen, middag eller aften. Dette sted er et sandt must for livsnydere! www.restaurantlasociete.com

4 Place Saint-Germain des Prés, 75006 Paris

The Architects Choice-La Société foto1.JPG
The Architects Choice-La Société foto3.JPG
The Architects Choice-La Société foto4.JPG
The Architects Choice-La Société foto8.jpg
The Architects Choice-La Société foto7.jpg