David Shrigley og India Mahdavi indtager Sketch i London

Institutionen Sketch i London har netop åbnet deres gallery restaurant med hele 239 værker af den engelske kunstner David Shrigley, som vi kender herhjemme fra Galleri Nicolai Wallner. Interiøret er skabt af India Mahdavi, som i dag har eget kontor i Paris, og som inden arbejdede syv år for Christian Liaigre som kunstnerisk leder. Hun er kendt for sine utallige interiørprojekter for private kunder, for Claridges i London og hende seneste samarbejde med Joseph Dirand på hotellet L'Apogée Courchevel, som du kan læse mere om her på bloggen.

De to kunstneres arbejder er efter min mening perfekt forenet i dette projekt. Shrigleys originale naive stregtegninger, som har en god blanding af humor og alvor, taler smukt sammen med Mahdavis univers, som både rummer klassiske og feminine elementer, men også noget moderne og sprælsk. Bestil bord via www.sketch.uk.com  

The-Architects-Choice-Sketch-David-Shrigley-01.jpg

Foto © Sketch

L'Apogée Courchevel af Joseph Dirand & India Mahdavi

I december 2013 åbnede det 5-stjernede L' Apogee Courchevel i de franske Alper. Projektet er efter min mening en overbevisende kombination af det bedste, som fransk kultur og natur kan præsterer. Stedet må være det ultimative valg for det segment, der tiltrækkes af sublim moderne æstetik, lækker gourmet, velvære og selvfølgelig gode sneklædte pister.

L' Apogee Courchevel har 53 rummelige suiter og værelser, én penthouse-suite og en 5-stjernet skihytte/chelet. Maden er kokken Franck Feriutti ansvarlig for i de forskellige afslappede restauranter og barer. Spa med jacuzzi, indendørs swimmingpool, fem behandlingsrum og frisør dækker gæsternes behov for velvære og afslapning.

Arkitekt Joseph Dirand, som blandt andet er kendt for Balmains boutique, restaurant Monsieur Bleu i Paris samt Cholé's nye koncept, har sammen med interiørdesigner India Mahdavi tegnet samtlige møbler og interiørs lige fra værelser til restauranter, til det private chalet og stolene ved pejsen. De har skabt et elegant og moderne design, der samtidigt er blødt, behageligt og hjemligt. Selvom deres stilarter er forskellige, har de sammen formået at skabe ét udtryk for hotellet, som familier kan vende tilbage til i generationer.

Bestil et ophold og læs mere på www.lapogeecourchevel.com

The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_01.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_03.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_06.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_05.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_08.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_15.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_12.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_14.jpg
The-Architects-Choice-Lapogee-Courchevel_10.jpg

Foto © L'Apogée Courchevel