BozarthFornell Architects

Når jeg udvælger emner til min blog, repræsenterer projekterne for det meste et interessant møde mellem to modsætninger i form af f.eks. materialer, fysisk form eller historisk byggestil. Kontrasterne i et projekt, som skaber spændinger og giver det liv og kant, kan løses på mange niveauer og med forskellig styrke.

Arkitekten og møbelsnedkeren Andreas Bozarth Fornell fra Stockholm arbejder i et moderne og enkelt univers med brug af rene linjer og former, og mestrer at skabe smagfulde kontraster med udgangspunkt i materialer, farver og strukturer.

Han startede eget kontor i 2010 og er kendt for sine butikskoncepter for svenske Acne, herunder også forretningen i København. Senest er franske Sandro kommet på kundelisten. Læs mere om BozarthFornell Architects på http://bozarthfornell.com

The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-01.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-09.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-06.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-02.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-03.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-05.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-07.jpg
The-Architects-Choice-Bozarthfornell- Architects-08.jpg

Foto © Bozarthfornell Architects

Spis i pigeskolens gymnastiksal hos Pauly Saal

Pauly Saal er navnet på Stephan Landwehr og Boris Radczun originale spisested i Mitte i den gamle jødiske pigeskole fra 1930. Deres inspiration kommer fra Berlins "golden years" i 20erne. Og bare rolig, den smagfulde indretning og de tyskinspirerede retter er tiltænkt folket med den gode smag og ikke tidligere diktatorer! Indretningen blander fint tidsspecifikke detaljer med moderne og humoristiske indslag. Gæster har mulighed for at nyde en drink i restaurantens egen bar. Om sommeren er der mulighed for at sidde ude på terrassen i den gamle skolegård, med sine skønne gamle popler, og nyde de lækre retter.

Den gamle pigeskole rummer ud over Pauly Saal restaurant og bar, flere kunstgallerier og et museum. Besøg skolen i Auguststrasse 11-13 i Mitte. www.paulysaal.com

IMG_0214.JPG
IMG_0215.JPG
IMG_0216.JPG
IMG_0217.JPG
IMG_0218.JPG

Fotograf @ Stefan Korte

Davids Samling

Davids Samling i Kronprinsessegade 30 rummer et hav af inspiration indenfor europæisk og islamisk kunst og kunsthåndværk. Samlingen af Vilhelm Hammershøi værker og møbler fra 1700 og 1800-tallet har dog en særlig plads i min verden. 

Davids Samling er stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, han selv beboede. Museet drives af den selvejende institution, C.L. Davids Fond og Samling.

Christen Købke "Dagen" i hovedtrapperummet

Christen Købke "Dagen" i hovedtrapperummet

Engelsk porcelænsskab fra 1750

Engelsk porcelænsskab fra 1750

Fotograf © Henrik Kjær Christiansen

Ett Hem, Stockholm

Ett Hem i Stockholm tog mig med storm. Dette er ikke et hotel i følge ejer Jeanette Mix, men et yderest gæstfrit hjem. Konceptet er klart, dette er et hjem, et meget eksklusivt et af slagsen. Her er alt hvad der dertil hører; kokken står klar i køkkenet, der er tændt op i pejsen og det søde personale står klar i hall'en, hvis du har brug for assistance. Den britiske designer Ilse Crawford har sammen med den svenske arkitekt Anders Landström skabt et stemningsfuldt, underspillet og helt fortryllende projekt i tæt samarbejde med den kvalitetsbevidste ejer. Inviter dig selv til et ophold. Læg mærke til den smukke Bambola vase fra GUAXS, som passer perfekt ind i universet. www.etthem.se

Sköldungagatan i Stockholm i det gamle ambassadekvarter.

Sköldungagatan i Stockholm i det gamle ambassadekvarter.

Suite.

Suite.

Værelse med badekar i marmor.

Værelse med badekar i marmor.

Interiør. Vase fra Svensk Tenn og Bambola M vase fra GUAXS.

Interiør. Vase fra Svensk Tenn og Bambola M vase fra GUAXS.

Hall'en

Hall'en

Suite med Bambola vase fra GUAXS.

Suite med Bambola vase fra GUAXS.

Køkken

Køkken

Vinterhaven

Vinterhaven

Fotograf: Magnus Mårding © Ett Hem.